Hvad er psykoterapi og hvornår giver det mening at kontakte en psykolog eller psykoterapeut?
Du kan have brug for samtaler og hjælp fra en Psykolog eller Psykoterapeut af flere forskellige årsager:
Hvis du befinder dig i en svær og måske uoverskuelig situation.
Hvis du pludselig kommer i kontakt med følelser, tanker, og måske også fysiske reaktioner, som kan være både ukendte og overvældende.
Hvis du oplever en følelse af magtesløshed og handlingslammelse.
Hvis du har brug for at finde løsninger på problemer, som du har kæmpet med i længere tid, uden at noget er blevet bedre og der ingen udvikling er i din situation eller tilstand.
Hvis du er nysgerrig og har lyst til bedre at forstå dig selv, dine tanker, følelser og reaktioner og handlemønstre.
Hvis du har brug for hjælp og støtte til at blive mere bevidst om ønsker og drømme.
Hvis du har brug for hjælp til at udvikle frugtbare og forpligtende kærlighedsrelationer.
Hvis du har brug for hjælp og støtte til at mærke dine egne og andres grænser, så de ikke hele tiden bliver overskredet.
Hvis du har brug for hjælp til at forstå dine overlevelsesstrategier og destruktive handlemønstre.
Hvis du ønsker at blive mindre afhængig af hvad andre mennesker siger og tænker om dig.
Hvis du ønsker at blive bedre til at være sammen med andre og til bedre at kunne forstå egne og andres handle- og reaktionsmønstre for dermed at opnå større glæde og harmoni i dine relationer.
Hvis du vil have hjælp til bedre at kunne mærke dine egne behov for dermed bedre at kunne handle i overensstemmelse med dem.
Har brug for hjælp til at tage ansvar for dit liv og til at træffe eksistentielle valg ud fra et mere autentisk og afklaret ståsted.
Når du vælger at gå i Psykoterapi, vil du møde en person, der forholder sig objektivt og professionelt til dine problemstillinger. Kontakten mellem dig og terapeuten er afgørende for værdien af terapien, og er mindst lige så vigtigt som den terapeutiske metode.
Terapien en dialog og et samarbejde mellem terapeuten og dig som klient. Terapeuten vil hjælpe dig med at få skabt klarhed, opmærksomhed og forståelse for hvordan du bærer dig ad med at være dig og for hvad der udspiller sig hos dig som menneske i verden. Det være sig både i tanker, følelser og i kroppen.
Terapeutens opgave er ikke at dømme eller oplyse om rigtig eller forkert, men at hjælpe dig med at være dig, som den du er. Til at skabe afklaring omkring og accept af livsvilkår. Til at udvikle sunde og fleksible reaktioner og tilbyde hjælp til fordybelse og refleksion, så du bedre kan forstå sammenhængen mellem dine følelser, reaktioner og behov. Terapeuten kan hjælpe med at skabe den nødvendige grobund for at udvikling og forandring kan finde sted.
Sammen med en Terapeut kan du få hjælp til at rydde op i dit indre pulterkammer, så der bliver orden i kaos og mere plads til glæde og forandring. Når der bliver skabt forståelse og overblik, giver det en større følelse af frihed. Frihed til at leve og til at være dig.
Hvad er forskellen på en Psykolog og en Psykoterapeut?
En Psykolog har taget en akademisk uddannelse på universitetet og har dermed en meget bred uddannelse med flere anvendelsesmuligheder.
En Psykoterapeut (eksamineret) har taget en 4 -årig uddannelse på et uddannelsessted der er kvalitetsgodkendt efter Undervisningsministeriets retningslinjer. Uddannelsen er afsluttet med en eller flere eksamener af både mundtlig/praktisk og skriftligt karakter. Uddannelsen og eksamen er alene målrettet det at hjælpe klienter og udføre ansvarlig terapi.
Personligt plejer jeg at forklar forskellen, som forskellen mellem en ingeniør og en mekaniker. Ingeniøren kan skrive bøger, tegne og undervise, mens mekanikeren kan reparere det der er i stykker eller optimerer det der er. Det er et karikeret og simplificeret eksempel, men lidt nemmere at forholde sig til!
Jeg udfører psykoterapi i Søborg, og du kan med fordel kontakt mig hvis du bor i Søborg, Herlev, Bagsværd, Gladsaxe, Lyngby, Buddinge, Hellerup og Gentofte